|

|
Analysegruppens projektledere har stor erfaring med de fleste dicipliner inden for moderne markedsanalyse og kan bistå din virksomhed med research på nye markeder, udvikling af nye produkter, brand styrke, opgørelse af markedsandele og meget mere.
Vi har her samlet inspiration til markedsanalyse og informationskortlægning, der kan give værdifulde input til virksomhedens forståelse af markedet og potentialet i markedet.

Markedet, konkurrenter og potentielle kunder
Profil- og markedsdækningsanalyse
Viden om kunderne gør det muligt at vurdere potentialet i resten af markedet. Erfaringen viser, at virksomheder med sammenlignelige karakteristika har samme behov - for blandt andet jeres produkter. Ved at holde kundebasens profil op imod det totale marked kan det bestemmes, hvor jeres produkter er mest udbredt, og man kan lokalisere markeder med det største potentiale.
Markedskortlægning
Overvejes nye markeder, er det oplagt at foretage en markedsanalyse, inden større investeringer besluttes.
Produktudvikling
Markedsanalyse kan bidrage konstruktivt til produktudvikling, f.eks. i forbindelse med afdækning af reelle og erkendte behov hos målgrupperne, markedsparathed, design- og funktionalitetsanalyser.
Kendskab og brand styrke
Hvor kendt er virksomheden og dens produkter i markedet?
Hvor stærkt er vores brand sammenlignet med konkurrenterne? Hvilke værdier og opfattelser er knyttet til vores brand, og hvordan udnyttes dette bedst muligt?
Reklame og markedsføring
Virker vores markedsføring efter hensigten? Det betaler sig at teste reklamemateriale og -tiltag, før større kampagner søsættes. Og det betaler sig at måle på effekten for at lære, hvad der kan gøres bedre næste gang.
Website
Hvem kommer forbi og hvorfor? Hvordan kan websitet forbedres, og skabes den ønskede oplevelse i forhold til virksomhedens brand?
Besøg og møder
Hvordan oplever potentielle kunder virksomhedens måde at præsentere sig på? Hvordan harmonerer indtrykket med virksomhedens værdigrundlag? Hvad kan gøres bedre, generelt og i forhold til den enkelte medarbejder?
Tilbud
Afdækker årsagen til, at tilbud tabes og vindes. Hvem var konkurrenterne? Hvad var godt (og mindre godt) i vores oplæg, præsentation og opfølgning? Hvad er vores styrker og svagheder i forhold til konkurrenterne set med kundens øjne?
Markedsscanning
Afdækker kundepotentialet i et marked. Hvor kan det betale sig at gøre en indsats for at få en ny kunde? Og hvordan skal det gribes an? Hvor stort er potentialet hos emnet? Hvem er de kunder hos i dag og hvorfor?
Læserundersøgelse
Afdæk hvor mange læsere, der faktisk er, og hvem de er. Undersøg holdninger og adfærd i relation til sigtet med udgivelsen. Hvad er læsernes generelle tilfredshed med form og indhold? Hvilke annoncer bliver set og husket? Hvilke artikler / stofområder er mest / mindst populære, og hvordan kan udgivelsen trimmes, så den bedre opfylder sin mission og trænger bedre igennem i konkurrencen om læsernes tid og opmærksomhed. Benchmark egne resultater mod konkurrenternes.
Læs mere om markedsanalyse
|
|

|
|
Det er vigtigt at lytte til markedet i stedet for at gisne, mener Rheinzink, der er førende inden for zink til facader og tage, tagrender og nedløbsrør. I en markedsanalyse har virksomheden valgt at kombinere dybde-interviews med en større kvantitativ analyse.
Læs videre her
|
|